Blog indlæg

Strækker din måned længere end din pengepung? Få gode tips til at styre din privatøkonomi

Det er velkendt at vi i Danmark har en af verdens højeste levestandarder. Måske lige netop derfor er det fristende for så mange af os at bruge lige lidt for mange penge. Og så står vi i den velkendte situation; vi håber på at det igen er Februar og at lønnen snart kommer – men desværre er der stadig masser af dage i måneden endnu. Nogle af os går så vidt som hurtigt at google sætninger som; ”danmarks billigste lån”, ”lån penge hurtigt” (disse var faktisk blandt nogle af de mest søgte termer på Google sidste år), men inden du skynder dig til tasterne, så lad os give dig et par tips med på vejen først.

Bevar roen

Rigtig mange tilfælde af stress er forårsaget af penge – eller rettere sagt, mangel på penge. Det er vigtigt at tage sin økonomi alvorligt, men det er også vigtigt ikke at blive stresset unødigt. Hvis du nogensinde føler dig økonomisk presset er det vigtigt at kunne træde et skridt tilbage, og se på hele din situation på afstand. Find ud af hvor galt det står til. Overvej dine muligheder for om du kan vente til næste lønningsdag, og strukturer dine udgifter. Ofte ser vi situationer som værende større problemer end de i virkeligheden er.

Vær ærlig, og tag affære

I forlængelse af ovenstående, er det vigtigt at være ærlig når du har dannet dig et overblik om din økonomi. Både overfor dig selv, men også overfor venner og familie – og eventuelle kreditorer. Er du inviteret til en fest, men har ikke råd til en gave? Sig med det samme at du er glad for invitationen, men at du ikke har råd til at give en gave lige nu. Jeg garanterer dig at der ikke er nogen der vil se ned på dig af denne grund, og i langt de fleste tilfælde vil folk være forstående. Det kan være at du eventuelt kan kvittere med en gave eller en middag på din regning på et senere tidspunkt.

Din ærlighed skal også strække sig til dine kreditorer. Hvis du er kommet i den situation at du har taget nogle lån du skal afdrage på, er det vigtigt at du vedligeholder dem. Hvis du ikke kan, er det langt bedre at kontakte dem og være ærlige omkring din situation. Husk på at det aldrig er personligt med kreditorer. De er ikke ude på at ødelægge dit liv, og lige netop derfor er det vigtigt også at behandle dem fair og ordentligt. Langt de fleste kreditorer er også erfarne nok til at vide at man ikke kan ”plukke håret af en skaldet”. Hvis du kontakter dem og siger at du ikke kan betale, vil de derfor for det meste være interesserede i at lave en løsning du kan overholde. Det kan være du har behov for at springe et afdrag over, få en nedsat rente eller andet. Og en kreditor vil altid se det som en positiv ting at du kontakter dem, frem for blot at ignorere deres henvendelser (og gælden forsvinder ikke bare fordi du lukker øjnene).

Spar hvor du kan

Mange mennesker er af den opfattelse at de ikke har penge nok. Men for langt de flestes tilfælde er det ikke sandt. For rigtig mange af os gælder det, at vi har penge – men de forsvinder ofte i bittesmå beløber, så vi ikke lægger mærke til det. De penge vi skal bruge for at klare os ligger overalt – vi ser dem hver eneste dag. 35 kroner til en frokost virker ikke af noget. Morgenkaffen på tanken koster kun 25 kroner (og så har du endda hver 10. kop gratis!), og mobilabonnementet – jamen det skal man da have. Heldigvis er det ikke så dyrt.

Alle disse småbeløber er for rigtig mange mennesker grunden til at de ikke når deres mål med opsparing, økonomisk frihed og nedbetaling af gæld. Hvis du bruger 35 kroner på frokost hver dag, bruger du over 7.000 kroner om året. Kaffen hver 3. dag bliver til over 2.500 kroner, og kan du nøjes med en mindre datapakke i dit mobilabonnement kan du måske spare yderligere penge.

Naturligvis siger jeg ikke at du skal stoppe med at bruge penge, eller stoppe med at spise frokost. Det er du selvfølgelig nødt til. Men laver du f.eks. din egen frokost, kan du spare rigtig mange penge. Og hvis du har gæld, vil jeg anbefale dig at bruge de penge på at:

Nedbringe din gæld

Der er rigtig mange danskere der døjer med gæld, og for mange er disse gældsposter rigtig dyre. Er man kunde hos en kviklåns-udbyder er det ikke unormalt at betale 25% i rente – og nogle steder endnu mere. Rigtig mange mennesker der har gæld forsøger at tjene flere penge. Det kan være de forsøger at oddse, gå på online kasino, investere i aktier eller lignende – men medmindre du er en aktiehaj eller en rigtig dygtig pokerspiller, er der ikke store chancer for at du kan få din investering til at stige med 25% på et år. Derfor er dine penge altså som oftest bedst givet ud, ved at nedbringe din gæld. Start med den gældspost der har den højeste rentesats, og indbetal AL ekstra indtægt derpå. Når den er i nul, tager du den næste – og så videre.

Forbliv likvid

Det vigtigste ved at have en stabil økonomi – og at kunne lave en god opsparing, er at forblive likvid. Dér hvor mange kommer i knibe, er ved de uforudsete udgifter. Hvis vaskemaskinen går i stykker, kan man hurtigt betale flere tusinde kroner for en reparation – eller en helt ny maskine. Det er her mange falder i fælden, og tager ud og låner penge. Sørg for at du altid har en smule på kistebunden til nødsituationer (og nej – en cafétur er ikke en nødsituation). Det vil gøre at du kan slippe for dyre gældsfælder.

Jeg håber at du kunne bruge ovenstående råd, og at du selv har fået mod på at styre din økonomi bedre, og blive bedre til at spare op. Hvis du generelt set har problemer med at få pengene til at strække, kan det for nogle være en idé (omend en smule uetisk) at søge et af danmarks billigste lån: de offentlige. Har du mulighed for at optage et SU-lån er det eksempelvis nok det billigste lån du nogensinde kommer i nærheden af. Det kan også være en idé at nedsætte din trækprocent hos skat, da disse penge også er til en uhyre billig rente når de skal tilbagebetales – men husk at de ”ekstra” penge du har hver måned skal gå til noget fornuftigt. Bruger du dem ikke til at betale din gæld af, står du blot med en endnu større gældspost næste år.

Og husk at ingen situationer er éns. Men for langt de flestes vedkommende kan de fleste situationer reddes ved at være ærlig, og gå efter de små beløb der er overalt omkring os i dagligdagen – de bliver til mange penge når året er omme.

Om forfatteren

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen er en anerkendt finansanalytiker med over 15 års erfaring inden for økonomi og investering. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere rådgivet både private og virksomheder om kapitalforvaltning og økonomisk strategi.

Hos Penge247.dk har Mikkel etableret sig som en troværdig ekspert, der leverer klare og præcise analyser, der hjælper læserne med at træffe informerede økonomiske beslutninger. Hans evne til at følge de nyeste markedstendenser og omsætte dem til praktiske råd gør ham til en central ressource for dem, der ønsker at optimere deres økonomi.

Reklame

Simbo banner

Ferratum banner

Ferratum banner

Kronelan banner

Nova Finanse banner

Nova Finanse banner