Det er skønt at være ung – og det kan du sikkert godt nikke genkendende til. Du kan leve af pizza og feste løs hver weekend. Måske er du endda så heldig at du kan tage hjem til mor en gang om ugen for at få vasket tøj og få din livret serveret. Desværre er der også en del økonomiske udfordringer der følger med ungdommens liv, og det er derfor ikke så underligt hvis du ikke har det største overskud på kontoen som din situation ser ud nu. Faktisk er det heller ikke så mærkeligt hvis du mere eller mindre lever af spaghetti og ketchup.
Selvom at du som hovedregel går en hård tid i møde økonomisk og sikkert ikke har råd til en penthouse lejlighed midt i København, er der dog stadig visse ting som du selv kan gøre for at få lidt ekstra ind på kontoen. Vi har nedenfor samlet en lille liste over tips, som kan hjælpe dig med at få større finansielt overskud, således at du ikke altid behøver at tigge mor om småmønter, fordi at det ser stramt ud med økonomien. Held og lykke.
Få solgt ting som du ikke bruger
Dette er faktisk et punkt som din mor sikkert også vil sætte pris på – især hvis du står og skal flytte hjemmefra. Du vil med sikkerhed blive overrasket over hvor mange ting du egentlig har samlet sammen gennem tidernes morgen og hvor meget tøj du egentlig ikke længere bruger. I stedet for at smide det hele ud i en stor, sort affaldssæk, kan du med fordel begynde at vurdere, om du egentlig kan tjene penge på disse ting som du alligevel ikke længere får glæde af i dagligdagen. Måske har du en gammel bærbar liggende oven på loftet som du med fordel kan tjene lidt ekstra på da du alligevel aldrig bruger den, eller måske står din gamle PlayStation bare og samler støv.
Selvom at det kan være fristende bare at smide tingene væk og glemme alt om dem, bør du gøre dig selv en tjeneste og i det mindste prøve at se om der kan være penge at tjene. På sider som DBA og ikke mindst Facebook er der rigtig mange som både køber og sælger brugte ting, og er dine varer i god stand, er der stor sandsynlighed for at du kan tjene en lille skilling. Husk på at billeder gør en verden til forskel!
Udnyt muligheden for at få SU
Du kan få SU når du er 18 år – Statens Uddannelsesstøtte, som alle unge danske studerende er berettiget til hvis de går på en almen uddannelse. Den komplette liste over kvalificerede uddannelser og forløb finder du inde på selve SU’s hjemmeside, men som hovedregel er det langt de fleste forløb som man kan få SU for. Den standard SU er fuldstændig gratis, hvilket betyder at du ikke skal betale pengene tilbage. Dog er det et krav at du gennemfører din uddannelse, og hvis du ikke formår dette, bliver der stadig trukket i dit SU-klippekort. Dit SU-klippekort består som hovedregel af 70 klip, hvilket svarer til at du kan modtage SU i 5 år på tværs af 5 forskellige uddannelser.
Hvor meget du kan få udbetalt i SU, afhænger af din alder samt hvordan du bor – for eksempel kan du komme ud for at dine forældres indtægt spiller en rolle hvis du er under 20. Hvis du derudover er hjemmeboende, vil du også få udbetalt en mindre sats. Vi anbefaler derfor at du undersøger dine muligheder inde på SU, hvor du også skal indsende din ansøgning. Husk dog på at du kun kan blive bevilliget SU når du er optaget på en uddannelse, og at der kan gå et par uger før at din første SU udbetales til din NemKonto.
I dag ligger satsen for SU på omkring 3000 kr. til 5000 kr. Disse beløb er skattefrie. Dog kan du anmode om at få forhøjet disse satser hvis du har et handicap eller hvis du er forsørger til et barn i Danmark.
Et SU lån
Udover den ganske almindelige SU sats, kan du også drage nytte af muligheden for at optage et såkaldt SU lån. Med et SU lån kan du få udbetalt op til 3.000 kr. ekstra om måneden afhængig af din situation (mere hvis du er handicappet eller forsørger), men vær opmærksom på, at det er et krav at du allerede modtager den almindelige SU sats. Derudover er alle de andre krav der stilles til SU, også gældende for et SU lån. Det betyder altså at du skal være myndig og være optaget på en uddannelse i Danmark for at kunne benytte dig af lånet. Som regel kan du først ansøge om et SU lån når du er blevet bevilliget den første SU sats. Herefter vil lånet oftest blive udbetalt efter et par dage.
Et SU lån er skattefrit, og det er en klar fordel, at du først skal betale pengene tilbage når du er færdig med din uddannelse eller hvis du afslutter din uddannelse før tid. Du skal altså ikke tænke på de månedlige afdrag før at du rent faktisk har råd, hvilket gør det til et meget attraktivt lån for unge mennesker.
Andre lån på nettet
Som du kan læse ovenfor, er et SU lån en ideel løsning for rigtig mange unge, men hvis du ikke pt. går på en kvalificerende uddannelse, kan det være at du bliver nødt til at lede efter andre løsninger. Heldigvis er der rigtig mange måder at få hurtige penge i Danmark på.
Generelt er det en smule sværere at få bevilliget et lån når man er yngre, da man som regel ikke har etableret en tilfredsstillende kreditvurdering. Med det sagt, er det dog ikke umuligt længere og flere og flere unge mennesker vælger da også at gå ud og optage et hurtigt kviklån eller lignende for at få lidt ekstra ind på kontoen. Sikr dig dog altid at du har råd til at låne, da online lån medfører store konsekvenser hvis de ikke betales tilbage.