At have en god kreditvurdering har mange fordele. For det første kan du være stolt af det faktum, at det beviser at du har styr på din økonomi, og for det andet kan du næsten altid være sikker på, at det er nemmere for dig at optage et lån hvis det skulle gå hen at blive nødvendigt. Der er dog rigtig mange faktorer som kan påvirke din kreditvurdering negativt og på meget kort tid, så lad os kigge nærmere på, hvordan du holder din økonomi så sund som muligt – det er faktisk nemmere end du tror.
Hvordan opnår jeg en sund kreditvurdering?
At opnå en god kreditvurdering behøver ikke nødvendigvis at være en større videnskab, men det kræver alligevel, at du følger visse retningslinjer. For det første er det vigtigt at du på alle tidspunkter sørger for at betale dine regninger til tiden. Vi kan alle sammen komme ud for at glemme en regning nu og da, og i værste fald får vi så en rykker ind ad døren. Det kan ske for selv de bedste af os. Men hvis du gang på gang har tendens til at glemme alt om dine eksisterende regninger, kan du før eller siden næsten være sikker på, at det kommer til at have betydning for din kreditvurdering. Uanset hvor lille en regning der er tale om, er det altså vigtigt at du sørger for at sikre dig, at den bliver betalt til tiden.
En anden vigtig faktor som uden tvivl også har indflydelse på din overordnede kreditvurdering, er hvor meget gæld du har. Vi her på den danske side Penge247, er naturligvis ikke imod lån som sådan, da vi ved, hvor nemt det er at havne i en situation som man ikke selv har kontrol over – og i så fald er det rart at have muligheden for at låne penge. Men hvis du ligefrem ender med at blive afhængig af lån for at kunne få hverdagen til at hænge sammen, er der noget der tyder på, at du skal rette op på en hel del i din økonomi. Jo flere lån du har, jo ringere en kreditvurdering kan du regne med at få. Er du til gengæld ansvarlig og er i stand til at betale de enkelte lån tilbage til tiden, kan det derimod ende med at forbedre din kreditvurdering.
Ikke alt har betydning for din kreditvurdering
Måske overrasker det dig at finde ud af, at et stort antal af de betalinger som du foretager hver måned, faktisk ikke har nogen egentlig indflydelse på din kreditvurdering – hverken positivt eller negativt. Det kan selvfølgelig være både en fordel eller ulempe. Kommer du til at betale for sent til en af dine månedlige kreditorer kommer det ikke nødvendigvis til at påvirke din kreditvurdering negativt med det samme, men det forbedrer heller ikke din overordnede kreditvurdering. Især som ung kan du måske få problemer med at få etableret en god kreditvurdering, da du ikke har nogen egentlig erfaring på arbejdsmarkedet og samtidig kan få svært ved at få bevilliget et lån eller et kreditkort. Lad os nedenfor derfor kigge lidt nærmere på, hvad der faktisk slet ikke har betydning for din kreditvurdering.
Månedlige regninger der ikke påvirker kreditvurderingen
Som hovedregel kan du næsten altid gå ud fra, at dine månedlige forbrugsregninger ikke har nogen indflydelse på din samlede kreditvurdering. Disse inkluderer alt dit forbrug, herunder vand, el, varme og eventuelle andre afgifter forbundet med din bolig – din boligforsikring har desuden heller ikke nogen indflydelse på din kreditegnethed. Udover disse kan du også gå ud fra at eventuelle tv-pakker eller bredbåndsabonnementer heller ikke har nogen direkte indflydelse på, hvor god en kredit du reelt har og det samme gælder medlemskaber til klubber eller fitnesscentre.
Men du kan ikke løbe fra regningen
Selvom at ovenstående poster rigtig nok ikke har nogen direkte indflydelse på din kreditvurdering, betyder det selvfølgelig ikke at du bare kan – eller bør – ignorere regningen. Uanset hvad, vil du før eller siden opleve at der kommer til at komme konsekvenser for at betale for sent. Først og fremmest modtager du sikkert en rykker som opkræver 100 kr. ekstra oven i det skyldige beløb, men hvis du stadig ikke vælger at betale dette, kan du inden for relativ kort tid godt regne med at sagen går til inkasso – og når det først sker, kan du i værste tilfælde ende med at blive registreret i RKI og så har du med garanti sikret dig, at du har fået en dårlig kreditvurdering.
En rykker som sådan behøver langt fra at få den store betydning for din kreditvurdering, men sørg altid for at betale det skyldige beløb ud så hurtigt som muligt. Hvis du har mulighed for det, kan det sagtens også svare sig at opsætte en direkte og automatisk betaling i din netbank, så du ikke længere skal bekymre dig om hverken fysiske regninger eller rykkere. Det skyldige beløb bliver i stedet trukket automatisk hver måned, hvilket altså både kan spare dig tid, bekymringer og i sidste ende også penge.
Hvad har så betydning for min kreditvurdering?
Nu hvor vi har kigget på regninger som ikke har den store betydning for din kreditvurdering – hverken positivt eller negativt – så lad os gå videre og kigge på nogle af de poster, som under alle omstændigheder kan gå ind at påvirke din kreditvurdering næsten øjeblikkeligt. Af denne grund er det også yderst vigtigt at sørge for at få disse poster betalt tilbage så hurtigt som muligt, da de faktisk kan ende med at være direkte ’skadelige’ for din økonomi, hvis du har dem hængende over hovedet i en længere periode.
Stort set alle gældsposter har betydning for din overordnede kreditvurdering – med undtagelse af SU lån. Disse gældsposter inkluderer altså både kreditkortgæld, huslån, billån eller andre lån som du måske har optaget på nettet. Af denne grund er det også vigtigt at opsætte en direkte betaling via din bank, således at du ikke kommer i problemer.
Vær dog opmærksom på, at din manglende betaling ikke indberettes med det samme, så du behøver ikke at bekymre dig om en regning, der er betalt et par enkelte dage for sent.