Blog indlæg

Hvad man skal huske på, når man beregner forskellige lån

Når man skal låne penge til større investeringer i sit liv som fx bolig eller bil, så er det vigtigt at undersøge de forskellige muligheder på markedet. Bankerne, realkreditinstitutterne og andre låneudbydere tilbyder alle sammen forskellige lån, og det kan nogen gange være lidt svært at gennemskue, hvordan man finder det billigste lån, som passer til ens behov. Vi vil her komme med gode råd til, hvad man som forbruger skal huske på, når man beregner forskellige lån. Dermed vil man som forbruger blive bedre i stand til at træffe det rigtige valg, når man skal ud og ansøge om lån.

Hvorfor bruge en låneberegner?

Det første man bør gøre er at danne sig et overblik over sin økonomi. Hvad er ens indtægter og udgifter? Så kan man hurtigt se, hvor meget luft man har i økonomien til at optage et lån. Dernæst kan man gøre brug af en låneberegner. De fleste banker, realkreditinstitutter og andre låneudbydere har en lånebregner på deres hjemmeside. Hvis man søger på: beregn lån, så vil der helt klart komme mange muligheder frem online. Nogle låneberegnere kan anvendes til at beregne alle typer af lån, imens andre specifik er designet til at udregne billån, realkreditlån eller forbrugslån. Man skal derfor vide, hvad det er for type lån, man ønsker at ansøge om, før man anvender en låneberegner. I låneberegneren indtaster man det beløb, man ønsker at låne, og man kan som regel også selv vælge løbetid. Så udregner låneberegneren, hvor stor den månedlige ydelse bliver, og hvor mange renter og omkostninger der er på lånet. Det er en fordel som forbruge at kende de præcise omkostninger ved et lån, for så kan man sammenligne lån flere steder og finde frem til det billigste. Man kan også hurtigt få afklaret, om man rent faktisk har råd til at låne det beløb, man ønsker, eller om man må nøjes med mindre. Når du på forhånd har indsigt i, hvad det koster at låne til bolig, så bliver det også nemmere at have en samtale med realkreditinstituttet og sikre dig, at du får det bedste lån, som passer til din situation.

Beregning af billån

Drømmer du om en ny lækker bil, eller er den gamle brudt sammen og har du akut brug for en ny, så kan du ansøge om et billån online. Ved at søge på: beregn billån kan du nemt beregne, hvad et billån koster. Du kan også sammenligne billån hos forskellige låneudbydere ved at anvende en låneberegner. Du bør huske på altid at indhente flere tilbud og sammenligne, før du vælger et billån. Både banken og forskellige andre låneudbydere tilbyder billån, og det kan godt betale sig at undersøge mange muligheder for at finde frem til det billigste. Du bør altid tjekke ÅOP (årlige omkostninger i procent) som viser de samlede omkostninger for lånet. Husk også at spørge låneudbyderen om, hvilke vilkår der er, hvis du fx ønsker at indfri dit billån før tid.

Beregn et realkreditlån

For de fleste mennesker er et realkreditlån det største lån, de kommer til at optage. Et realkreditlån har stor betydning for ens økonomi, og derfor er det vigtigt, at man husker at lave et realistisk budget, så man er sikker på, at man har råd til det. Når du har et overblik over dine indtægter og udgifter kan du søge på beregn realkreditlån, og så dukker der mange muligheder op. Som kommende boligejer skal man huske på, at man selv skal lægge 5 procent i udbetaling. Det betyder, at man skal lægge 50.000 kroner i udbetaling for hver million, man gerne vil låne. Hos realkreditinstituttet kan man låne op til 80 % af købesummen. Resten af boligkøbet skal finansieres med et banklån. Hos realkreditinstituttet kan man vælge mellem forskellige typer af realkreditlån med fast eller variabel rente. Mange boligejere vælger variabel rente, når renten er lav, og så vælger de fast rente, når renten begynder at stige. Det er op til den enkelte boligejer, hvad man foretrækker. Man skal huske på, at man aldrig kan forudsige, hvordan renten udvikler sig, og hvis man gerne vil sove trygt om natten, så kan man med fordel vælge en fast rente.

Kreditlån med eller uden afdragsfrihed

Siden begyndelsen af 00’erne har det været muligt at optage realkreditlån med op til 10 års afdragsfrihed, og nogle realkreditinstitutter er i de senere år begyndt at tilbyde afdragsfrihed i op til 30 år. Det kræver dog en solid økonomi at blive godkendt til sidstnævnte. Men der er mange boligejere, som vælger afdragsfrihed i 10 år. Det kan være en fordel at vente med at afdrage på boliglånet, hvis man som ung familie har mange udgifter til etablering af hjemmet, børn, daginstitution osv. Det kan også være, at man som familie har et billån, man afdrager på. Dermed får man råd til det hele og kan afdrage på realkreditlånet efter 10 år. Nogle boligejere vælger dog af afdrage på lånet fra begyndelsen. Med en kreditlån beregner kan du udregne, hvad du skal betale for et realkreditlån med eller uden afdragsfrihed. Du har mulighed for at få omlagt dit lån undervejs, som årene går, men husk at spørge ind til disse vilkår og betingelser, før du underskriver en låneaftale.

Lån i banken

Som kommende boligejer låner du en del af købesummen hos banken. På de forskellige bankers hjemmesider kan man klikke på linket: beregn banklån, som fører frem til en låneberegner. Så kan man udregne præcis, hvad man kommer til at skulle betale for lånet med renter og samlede omkostninger (ÅOP). I banken kan man låne både til ejerbolig, sommerhus og bil. Vil du købe en andelsbolig, så kan du ikke låne hos realkreditten, men skal i stedet låne i banken. Andelsboliglån har en højere rente end billige realkreditlån. Derfor skal du huske at forhandle med banken, så du får den billigst mulige rente. Indhent gerne flere tilbud på andelsboliglån fra flere forskellige banker.  Ud over bankerne tilbyder andre låneudbydere også billån, bådlån og forbrugslån. Så du bør enten besøge en af sammenligningsportalerne online eller indhente tilbud fra flere låneudbydere – ud over banken – for at tjekke, hvor du finder det billigste lån, som også har en månedlig ydelse og en afdragsperiode, som passer bedst til dig.

Om forfatteren

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen er en anerkendt finansanalytiker med over 15 års erfaring inden for økonomi og investering. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere rådgivet både private og virksomheder om kapitalforvaltning og økonomisk strategi.

Hos Penge247.dk har Mikkel etableret sig som en troværdig ekspert, der leverer klare og præcise analyser, der hjælper læserne med at træffe informerede økonomiske beslutninger. Hans evne til at følge de nyeste markedstendenser og omsætte dem til praktiske råd gør ham til en central ressource for dem, der ønsker at optimere deres økonomi.

Reklame

Simbo banner

Ferratum banner

Ferratum banner

Kronelan banner

Nova Finanse banner

Nova Finanse banner