Måske har du også studset over, at langt de fleste af os faktisk har tendens til at betragte vores udgifter som månedlige omkostninger – og ofte er vi gode til at retfærdiggøre vores køb, hvis en kop kaffe fra Starbucks kun koster 60 kr. om måneden, for det er jo ingenting – eller hvad?
Desværre kan denne tankegang hurtig gå hen at blive farlig for din økonomi i længden. Hvis du udelukkende kigger på hvad du bruger månedligt på få køb og fornøjelser, kan du nemt komme til at glemme det store og afgørende billede. Vi vil nedenfor give dig nogle tips til hvad du med fordel kan overveje næste gang at du fortæller dig selv, at det jo bare er et par ekstra hundrede kroner om måneden og at dette ikke gør den store forskel for din økonomi.
Små beløb betyder også noget
Når du kigger på dine månedlige udgifter, glemmer du desværre at kigge på det store og overordnede billede. Men hvis du begynder at kombinere alle dine månedlige omkostninger, vil du hurtigt begynde at lægge mærke til hvor meget de egentlig betyder for din økonomi, og at disse små køb faktisk kan gøre det umuligt for dig at spare op. Dette er måske især gældende når der er tale om de såkaldte abonnementstjenester, hvor du måske betaler hvad der virker som en lav pris for et bestemt produkt eller en tjeneste.
Lad os tage HBO Nordic som et eksempel. TV-tjenesten koster kun 100 kr., om måneden hvilket ikke betyder det store for din økonomi. Måske har du et abonnement på Ekstra Bladet som koster dig 60 kr. om måneden. Og måske er der også lige et Fitness center der skal plejes. Det er rigtig nok at disse abonnementer ikke i sig selv er dyre, men når du har flere som du skal betale hver måned, er det lige pludselig et stort beløb som du skal af med – et beløb som du i stedet kunne have brugt i din opsparing. Langt de fleste tjenester i dag trækker også disse månedlige beløb automatisk fra din konto, hvilket betyder at du måske slet ikke er klar over, at pengene er væk.
Vi anbefaler at du udarbejder et nyt og opdateret budget som indeholder alle dine månedlige omkostninger. Det er nemt at glemme hvor meget man egentlig går og bruger, så tag gerne et kig på dit saldoudtog for at finde ud af hvor meget du dagligt bruger. Her bør du inkludere alle daglige udgifter, blandt andet unødvendig transport (hvis du for eksempel kan cykle til arbejde) eller hvis du har en tendens til at tage forbi kaffeshoppen på vej hjem. Du vil måske blive overrasket over hvor mange daglige små køb du egentlig foretager?
Fokuser på din gæld først og fremmest
Langt de fleste af os har i dag en eller flere forskellige gældsposter, som vi afdrager på. Måske kan du nikke genkendende til dette. Hvis det er tilfældet, kan du med fordel kigge på din rente på forbrugslån nu og se hvor meget du egentlig betaler om måneden. Langt de fleste af os betaler kun minimumsbeløbet tilbage hver måned, hvilket kan være en dyr fejl. Hvis du derfor har råd til at afdrage med mere, kan dette oftest sagtens betale sig, da det betyder at du bliver hurtigere gældfri. Kig derfor på hvor meget du bruger på små køb månedligt, og overvej i stedet for at bruge en del af disse penge på at indfri din gæld. På denne måde tør vi næsten godt garantere, at du før eller senere vil opnå langt større finansiel frihed i dagligdagen, og du behøver ikke længere bekymre dig over, om du nu også har råd til en kop kaffe på vej hjem fra job.
Husk også på renterne af de månedlige betalinger
Hvis du for eksempel har købt et hjem som du stadig betaler på, har du sikkert et boliglån hvor du også skal betale renter, og det samme er gældende hvis du har finansieret din bil. Disse renter er næsten uundgåelige, da det kun er meget få udbydere som tilbyder, at du kan købe en bolig eller et køretøj gratis uden renter. Når du betaler renter vil du derfor opleve at købsprisen bliver en hel del højere, også selvom at det måske ikke virker sådan.
Heldigvis er renter på boliglån og bilkøb noget som de fleste af os er forberedt på, men derfor er det stadig vigtigt at vi ikke bare accepterer det dyreste tilbud som vi finder. Når du forhører din egen bank ad, er der stor sandsynlighed for at du får et godt tilbud, men du bør alligevel stadig være kritisk. Forhør dig gerne hos andre udbydere, og sammenlign de forskellige renter. Som hovedregel kan du gå ud fra at det billigste lån også er det lån med den laveste rente.
Tænk på din opsparing
Noget som mange glemmer, er at det desværre tager tid at opnå finansiel frihed – og sidder du med et stramt budget og en relativ lille indtægt, er det ikke sikkert at du vil opleve at du pludselig har en masse penge mellem hænderne blot fordi at du foretager små ændringer. Med det sagt er det vigtigt at starte et sted, og du vil opleve at lidt også gør godt. Det er nemt at få sig selv til at tænke at 300 kr. om måneden på små abonnementer og fornøjelser er ingenting, men i virkeligheden kan du sikkert godt bruge dette beløb på en mere gavnfuld måde.
Du skal selvfølgelig også tænke på, om du overhovedet har brug for det abonnement som du hver måned betaler til. Langt de fleste af os har et eller andet abonnement som vi måske ikke udnytter fuldt ud. Overvej derfor om du virkelig ikke kunne spare de 100 kr. om måneden i stedet for at bruge dem på unødvendige tjenester. Det kan være svært at komme i gang med at spare op, men tænk på dit endelige mål og lad dig finde inspiration i dette.