Blog indlæg

Bliv hurtigere fri for gæld

Bliv hurtigere fri for gæld

Med leveomkostningerne i Danmark højere end nogensinde, er det ikke så underligt at de fleste af os på et eller andet tidspunkt ender i gæld for at få tingene til at hænge sammen. Desværre kan gæld hurtigt udvikle sig til at blive en ond cirkel hvis du ikke er påpasselig, og det kan være endnu sværere at blive gældfri igen når man først har optaget lån.

Uanset om du skylder penge på din kreditkortgæld, gennem et overtræk i banken eller skal betale dit SU-lån tilbage, er der måder og tips der kan hjælpe dig til at blive hurtigere gældfri. Disse tips tager vi et kig på nedenfor.

Hvorfor ender vi i gæld?

Det er gennem de sidste par år blevet hurtigere og nemmere end nogensinde at lån penge og få dem med det samme. Dette kan selvfølgelig være en stor hjælp hvis man oprigtigt har brug for pengene og er sikker på at man kan betale lånet tilbage igen. Desværre er der bare rigtig mange der glemmer, at pengene naturligvis skal tilbagebetales – og det er her at det går galt.

Før i tiden blev der stillet meget strenge krav til lånere, både i banken og på nettet. Havde man ikke noget af værdi, var det næsten umuligt at få bevilliget et lån og man kunne ikke bare gå ud og låne penge fordi man havde lyst til at forkæle sig selv eller tage på ferie. Dengang skulle man have en virkelig god grund for at ville låne penge. Det behøver man ikke længere. I dag kan du få pengene ind på kontoen efter 5 minutter, og der bliver aldrig stillet spørgsmålstegn ved hvad pengene skal anvendes til. Dette gør det nemt for danskere at optage lån som de måske ikke har brug for eller råd til, og det er her at den onde cirkel starter.

Kreditkortgæld

Uanset om du har brugt dit kreditkort til at foretage et stort køb, eller om du hovedsageligt har et kreditkort til at dække dine daglige omkostninger i hverdagen, er det vigtigt at du gør dig selv en tjeneste og på bedste vis prøver at betale så meget af din kreditkortgæld tilbage så hurtigt som muligt. Det er også i din bedste interesse at holde renterne så langt nede så muligt, så har du mulighed for det, kan du med fordel drage nytte af de rentefri perioder som mange kreditkortudbydere tilbyder. Disse perioder er dog ikke permanente, men der kan stadig være penge at spare.

Prøv så vidt muligt at få betalt så meget tilbage hver måned og prøv at få din gæld ud af verden inden at din rentefri periode er overstået. Hvis du ikke når at betale det udestående beløb ud før denne periode er udløbet, kan du risikere at hænge på et meget dyrt kreditkortlån i lang tid.

Derudover er det også en god idé at prøve at betale mere tilbage end det månedlige minimumsbeløb hvis muligt. På denne måde kan du være sikker på at du bliver gældfri så hurtigt som muligt. Kig eventuelt på andre poster i dit budget, og overvej om du kan ”låne” lidt penge fra dit daglige forbrug til at få din kreditkortgæld minimeret.

Overtræk

Hvis du er afhængig af dit overtræk hver måned for at kunne betale dine udgifter, er det vigtigt at du holder dig inden for det godkendte beløb. Hvis ikke, kan du risikere at blive opkrævet ekstra gebyrer og renter. Derudover kan det hurtigt gå ind og påvirke din kreditvurdering negativt, hvis du gang på gang overskrider det tilladte overtræk.

Hvis du jævnligt befinder dig i en situation hvor du overskrider dit overtræk, er det vigtigt at du taler med din bank så hurtigt så muligt. Enten vil banken kunne hjælpe dig med at udarbejde et bedre budget således at du ikke behøver at bekymre dig over, om du går over din grænse hver måned. Alternativt kan du anmode om at få din overtræksgrænse forhøjet, så du slipper for de mange gebyrer og ekstra opkrævninger når du overskrider din grænse.

Personlige og onlinelån

I dag er det heldigvis nemt at holde styr på sine personlige lån, da det hele som regel foregår automatisk. Med et kreditkort kræves det at du hele tiden holder dig informeret om, hvor meget du egentlig går og skylder. Når du derimod optager et lån, uanset om der er tale on et bank eller onlinelån, foregår betalingerne automatisk via din netbank. Det betyder at du som hovedregel kun skal sørge for, at du har tilstrækkeligt med penge stående på kontoen, og herefter går udbyderen selv ind og anmoder om betaling på hver måneds forfaldsdag.

Hvis du har optaget mange lån som du betaler af på, kan det potentielt være en idé at samle disse lån til én post. Når du samler dine lån, betyder det at du kun skal betale et fast månedligt beløb tilbage, og det giver dig derfor et større overblik over, hvornår du er fuldstændig gældfri. Udover at få et bedre overblik, kan der faktisk også være penge at spare, da du slipper for alle renterne ved de enkelte lån.

I dag findes der mange forskellige udbydere som tilbyder at samle dine lån for dig, og det er som regel ikke et krav at du allerede er eksisterende kunde hos dem. De forskellige lånesamlere har forskellige priser, så det kan godt betale sig at researche markedet omhyggeligt for at få den bedste samlepris.

Kommunikation er nøgleordet

Hvis du står i en situation hvor du har svært ved at få betalt alle dine udgifter til tiden, er det vigtigt at være åben omkring din situation, da det ellers kan vise sig at få alvorlige konsekvenser. I værste fald kan du blive registreret i RKI, hvis du ikke betaler dine regninger til tiden. Har du derfor problemer, er det vigtigt at du tager kontakt til din låneudbyder. Forklar dem situationen og hvorfor du har problemer, og se om I kan komme til enighed om en løsning der passer alle parter involverede. Der er stor sandsynlighed for, at de er villige til at gå på kompromis.

Om forfatteren

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen er en anerkendt finansanalytiker med over 15 års erfaring inden for økonomi og investering. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere rådgivet både private og virksomheder om kapitalforvaltning og økonomisk strategi.

Hos Penge247.dk har Mikkel etableret sig som en troværdig ekspert, der leverer klare og præcise analyser, der hjælper læserne med at træffe informerede økonomiske beslutninger. Hans evne til at følge de nyeste markedstendenser og omsætte dem til praktiske råd gør ham til en central ressource for dem, der ønsker at optimere deres økonomi.

Reklame

Simbo banner

Ferratum banner

Ferratum banner

Kronelan banner

Nova Finanse banner

Nova Finanse banner