Blog indlæg

Sådan fungerer YNAB

YNAB – også kendt som You Need a Budget – er efterhånden kendt som et yderst pålideligt softwareprogram som kan hjælpe dig med at få styr på økonomien. Men hvad er det, der gør at det er netop dette program der klarer sig så godt og hvordan kommer du bedst i gang med at lave dit eget personlige budget? Vi har i dag afprøvet YNAB på dine vegne, så du selv kan vurdere, om programmet er noget for dig.

Sådan fungerer softwaren

Når du først åbner softwaren, vil du hurtigt finde ud af at softwaren er både brugervenlig og at det er nemt at logge ind. Her er det nemt at trykke sig rundt og knapperne er både store og giver et godt overblik. Når du er logget ind, vil du blive bedt om at give dit første budget et navn. Du skal herefter vælge om budgettet er til dit personlige forbrug eller et virksomhedsbudget, og det er også i dette trin at du vil blive bedt om at udfylde andre personlige oplysninger. Disse oplysninger vil kunne bruges hvis du skal fremstille flere budgetter på programmet – for eksempel hvis du driver en virksomhed ved siden af eller bor sammen med en partner som har brug for et separat budget.

Når du er færdig med at udfylde alle obligatoriske punkter, bliver du bedt om at gennemgå dine personlige oplysninger og bekræfte dem. Herefter bliver du sendt videre til et regneark der viser din saldo øverst i hjørnet. Regnearket er fuldstændig interaktivt hvilket betyder at du nemt kan tilføje, slette eller skjule visse punkter i dit budget. Som standard bliver regnearket fremstillet med poster som “billån” og “studielån”, men hvis du ikke har brug for disse, er det helt muligt at slette dem. Samtidig kan du også frit tilføje poster, hvis du for eksempel har brug for en post med navnet ”fitness medlemskab” eller ”bådlån”. Bekvemmeligheden ved at slette, tilføje og gemme poster er uden tvivl en af de mest værdsatte funktioner, da det giver dig muligheden for at tilpasse dit budget fuldstændigt.

Der er forskellige måder at opsætte et budget på, og det tager softwaren også i betragtning. Du kan for eksempel vælge at opdele dine poster i mange forskellige underkategorier, eller blot bevare de mest basale kategorier som ”Mad”, ”Regninger”, ”Tøj” og ”Andre udgifter”. Det er med andre ord altså helt op til dig, hvor omfattende du ønsker at dit budget skal være.

Hold styr på dit forbrug

Når du har fået styr på den basale opsætning af dit budget, er det tid til at indtaste de enkelte beløb for hvad du mener at du kommer til at bruge på hver kost. Efter at disse er udfyldt, vil du kunne bemærke at saldoen for dit regneark begynder at falde. Når du har udfyldt alle kategorier og poster med de korrekte beløb, vil du med det samme kunne se om du har penge til godes eller om du er gået over dit budget.

Hvis du oplever at din kontosaldo er i minus eller at du ikke har tilstrækkeligt med midler efter at have udfyldt dine enkelte poster, er det tid til at kigge på, hvor du eventuelt kan skære ned for dit forbrug. Dette afhænger dog af din personlige situation, og hvad du reelt kan undvære. Måske betaler du lidt for meget på dyre tv-pakker, eller måske har du bare en tendens til at gå på restaurant lidt for ofte. Med YNAB får du et komplet overblik over, hvilke poster du bruger flest penge på, og du kan herefter selv styre, hvor du kan spare penge.

Analyser dit forbrug

Når alle poster er udfyldt, er det tid til at lade softwaren gennemgå de enkelte poster. Det gør du ved at klikke på “rapporter”, hvor dit forbrug bliver inddelt i forskellige kategorier. Her kan du også se hvor meget du har brugt på hvad, hvilken konto du har brugt til at betale for dine køb, og hvor ofte du foretager køb på nettet og lignende. Hvis du sørger for at holde dit budget ved lige og opdatere det tilstrækkeligt hver måned, vil du efter et stykke tid kunne se om dit forbrug stiger eller falder. Dette er en særlig smart funktion, hvis du igennem en periode har prøvet at skære ned på dit forbrug.

Når du analyserer dit forbrug, kan du såmænd vælge at ekskludere visse poster. Din husleje er som eksempel en fast udgift der ikke ændrer sig fra måned til måned, og du kan derfor afkrydse denne post, hvis du ikke ønsker at den skal inkluderes i din analyse.

Det synes vi

Der er ingen tvivl om at det er blevet nemmere end nogensinde at lave et budget, og selvom at der findes mange gratis løsninger på nettet, mener vi alligevel at YNAB kan være en rigtig god investering for dig som ønsker et omfattende og detaljeret program der hjælper med at lægge det perfekte budget.

Du vil med det samme opleve, at der er lagt stor vægt på at programmet skal være både brugervenligt og nemt at anvende. Her får du et budgetprogram som egner sig både til privatpersonen, men hvis du ejer en mindre virksomhed er det også en oplagt løsning at vælge YNAB som dit budgetværktøj.

Hvis du ikke er sikker på, om YNAB er noget for dig, anbefaler vi at du først laver et budget på egen hånd og derefter tester en gratis prøveversion af YNAB. Dette vil give dig en idé om, hvad der bedst fungerer for dig.

Alternativer

YNAB er en prisvenlig løsning som langt de fleste burde have råd til. Når det så er sagt, er det selvfølgelig også muligt at udarbejde et budget på egen hånd. Det behøver hverken at være besværligt eller specielt tidskrævende, og det eneste du sådan set behøver er en liste over dine udgifter og indtægt, samt et grundlæggende kendskab til Excel.

Der findes også mange andre forskellige software programmer som kan bruges til at lægge et budget – nogle er mere anerkendte end andre, og du kan også være heldig at støde på en gratis software.

Om forfatteren

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen er en anerkendt finansanalytiker med over 15 års erfaring inden for økonomi og investering. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere rådgivet både private og virksomheder om kapitalforvaltning og økonomisk strategi.

Hos Penge247.dk har Mikkel etableret sig som en troværdig ekspert, der leverer klare og præcise analyser, der hjælper læserne med at træffe informerede økonomiske beslutninger. Hans evne til at følge de nyeste markedstendenser og omsætte dem til praktiske råd gør ham til en central ressource for dem, der ønsker at optimere deres økonomi.

Reklame

Simbo banner

Ferratum banner

Ferratum banner

Kronelan banner

Nova Finanse banner

Nova Finanse banner