Blog indlæg

Derfor er det vigtigt at have en opsparing

Var du klar over, at det faktisk kun er de færreste personer i Danmark i dag der hver måned vælger at lægge penge til side til en såkaldt kriseopsparing? Dette er rigtig ærgerligt, da du ved blot kun at lægge få hundrede krone til side hver måned, kan ende med at redde dig selv ud af en vanskelig situation.

Der er mange grunde til at vi ikke længere rigtig føler behovet for at spare op i samme grad som vi plejede. Et eller andet sted er vi nok godt klar over, at vi altid kan hente hjælp hvis vi virkelig behøver det: enten ved at optage et lån eller ved at søge hjælp hos kommunen. Der er altså mange der derfor føler at det er ”spildte” penge at spare op til en potentiel nødsituation som måske aldrig viser sig alligevel. Vi vil derfor i dag kigge på nogle af de klare fordele som vi mener at du får hvis du giver dig tid og overskud til at lave en opsparing.

Du ved aldrig hvornår den næste regning kommer

En uventet regning hedder en uventet regning af en grund – og de kan komme når som helst. Det kan måske dreje sig om en dyrlægeregning der blev bare en lille smule større end forventet. Det kan hurtigt gøre ondt sidst på måneden, hvis man ikke forventede at skulle af med så stort et beløb. Der kan også være tale om et tandlægebesøg som du simpelthen ikke kan udsætte længere. Eller måske er den hel gal med din vaskemaskine og du bliver nødt til at gå ud at investere i en ny. Når du har en nødopsparing, behøver du ikke at bekymre dig om, om du har råd til at betale for disse udgifter. Pengene i din opsparing er alligevel penge der skal bruges i kritiske situationer.

Hvad så når jeg har brugt min nødopsparing?

Har du lige fået en kæmpe regning ind ad døren og brugt pengene fra din nødopsparing, kan det være at du ikke har meget tilbage at gøre godt med. Det kan godt virke demotiverende for mange, da man ser et måske relativt stort beløb gå ned til nul. Det er dog vigtigt at du ikke fortvivler: husk på at pengene du brugte i din krisesituation er givet godt ud.

Når det er tid til at få din opsparing op at køre igen, er det vigtigt at du holder fast i dine gamle rutiner og lægger penge til side hver måned. I starten kan det måske være en god idé at lægge lidt mere væk end du normalt plejer – bare for at du føler at du får din opsparing op at køre igen. Heldigvis styrer du fuldstændig selv hvor meget du ønsker at lægge til side, og der findes ingen faste regler når det gælder din opsparing. Du kan derfor selv sikre, at du kun lægger penge til side, som du egentlig har råd til at spare op.

Bliv uafhængig ved at spare op

En klar fordel ved at have en opsparing – hvad enten den er fysisk eller låst fast på en bankkonto – er at du efter kort tid vil føle dig mere uafhængig finansielt. Har du tidligere haft en stram økonomi hvor du tit og ofte har bekymret dig om regninger og rudekuverter, vil du når du har en opsparing liggende, helt sikkert føle en vis frihed. Du behøver ikke længere at have dårlig samvittighed over at tage til tandlægen og der er ingen grund til at frygte den næste regning.

Selvfølgelig kan et kontantlån være en god hjælp hvis man står og har brug for penge nu og her, og ikke selv kan dække beløbet. Desværre er der bare mange danskere der i dag er blevet for afhængige af at optage lån – og det er ikke sundt. For det første er det en meget dyr løsning at låne penge hver gang at der dukker en ny regning op, og for det andet kan du risikere at ende i en endnu sværere finansiel situation – hvor du for eksempel hverken har råd til at betale lånet eller din oprindelige regning tilbage. Vi anbefaler derfor kun, at du optager et lån – uanset hvilken type der er tale op – når du oprigtigt er sikker på, at du er i stand til at betale det tilbage igen.

Din opsparing afhænger af din personlige situation

Der er desværre ingen andre end dig selv som rigtig kan svare på, hvor meget du personligt har brug for at spare op – der er nemlig en masse faktorer der spiller en rolle. Bor du alene og har du ikke børn eller husdyr, vil du med stor sandsynlighed ikke have lige så stort et behov for så stor en opsparing som en familiefar til tre.

Hvis du ikke allerede har et, er det som regel en rigtig klog idé at udarbejde et budget for at få et fuldstændigt overblik over hvad du har at gøre godt med om måneden. Dette kan du nemt gøre på egen hånd: det eneste du sådan set skal bruge er en liste over samtlige udgifter og indtægter, samt dit overordnede forbrug. Når der er styr på det, kan du altid tage skridtet videre, og se om der er steder hvor du faktisk kan spare penge – penge som i stedet kan lægges væk i din opsparing.

Vi anbefaler en låst opsparing

For mange fungerer det fint at have en fysisk opsparing i form af en sparegris eller lignende, men når der er tale om større beløb, anbefaler vi kraftigt at du overvejer om det bedre kan betale sig at låse din nødopsparing fast på en låst bankkonto. På denne måde er du ikke bare sikker på at dine penge er i gode hænder, men du bliver heller ikke fristet til at bruge af dine optjente penge. Det er heldigvis både nemt og bekvemt at oprette en opsparingskonto i din bank, og der stilles som regel ikke nogle særlige krav til dig: som regel behøver du ikke engang at være kunde i banken for at have en opsparingskonto der.

Om forfatteren

Mikkel Jensen

Mikkel Jensen er en anerkendt finansanalytiker med over 15 års erfaring inden for økonomi og investering. Han har en kandidatgrad i økonomi fra Københavns Universitet og har gennem sin karriere rådgivet både private og virksomheder om kapitalforvaltning og økonomisk strategi.

Hos Penge247.dk har Mikkel etableret sig som en troværdig ekspert, der leverer klare og præcise analyser, der hjælper læserne med at træffe informerede økonomiske beslutninger. Hans evne til at følge de nyeste markedstendenser og omsætte dem til praktiske råd gør ham til en central ressource for dem, der ønsker at optimere deres økonomi.

Reklame

Simbo banner

Ferratum banner

Ferratum banner

Kronelan banner

Nova Finanse banner

Nova Finanse banner