Gæld fylder meget i danskernes hverdag i dag, og det er desværre flere og flere – især unge – der ender med at blive registreret i RKI. Befinder du dig i en situation med finansielle vanskeligheder, eller er du allerede registreret i RKI, skal du vide at du ikke er alene, og at det er muligt at gøre noget ved det – så længe at du er villig til at gøre en indsats. Vi vil i dag derfor tage et kig på, hvordan du så hurtigt som muligt bliver gældfri.
Hvor lang tid det tager for dig at blive fuldstændig gældfri, afhænger naturligvis af hvor megen gæld du har. Det siger sig selv, at jo flere gældsposter du har, jo længere tid vil det som regel tage før at du slipper helt af med gælden. Hvis du ikke allerede har gjort det, kan vi derfor først og fremmest anbefaler at du lægger et budget – også selvom at du har et godt overblik over hvem du skylder hvad i hovedet. Ved at lægge et budget og inkludere alle dine månedlige udgifter og indtægter, får du et klart overblik over hvor meget du skal af med hver måned til de forskellige virksomheder samt hvor meget du har at leve for.
Har du tidligere optaget mange kreditlån som du ikke har kunne betale af på, kan det muligvis være værd at overveje, om du kan samle dine lån. At samle lån er ikke fuldstændig omkostningsfrit da du skal indsende en anmodning til en ny udbyder som så vil gå ind og samle alle dine låneposter til én enkelt post, der skal afdrages på hver måned, men da du slipper for at skulle betale til flere forskellige udbydere, gør du både dagligdagen nemmere for dig selv, og minimerer risikoen for at du glemmer at betale en gældspost af og modtage rykkere. Om det kan betale sig for dig at samle dine lån, afhænger dog af hvor mange eksisterende lån du har i forvejen, og om de snart er betalt ud. Hvis du for eksempel kun har 3 låneposter som alligevel er fuldstændig betalt ud inden for et år, kan det sjældent betale sig at samle dine lån. Du bør derfor overveje din økonomiske situation nøje.
Har du svært ved at betale din eksisterende gæld, er det vigtigt at du er åben omkring din situation. At ignorere breve der kommer ind af døren eller opkald fra din låneudbyder, er faktisk det værste du kan gøre, da de vil betragte det som om, at du ikke er villig til at indgå en aftale der passer jer begge – og du kan faktisk ende i større finansielle vanskeligheder, som gør at det bliver sværere for dig at blive gældfri. Husk på, at blot fordi du bliver slettet fra RKI, betyder det ikke nødvendigvis at dine låneudbydere bare forsvinder af sig selv hvis du ikke har betalt pengene tilbage. Langt de fleste låneudbydere er også villige til at indgå forskellige aftaler eller muligvis forlænge betalingsperioden en smule, så husk at kommunikere frit og åbent med din låneudbyder for at opnå det bedste resultat.